sundhed

Sundhedsforsikring

Det kræver et godt helbred at være syg, siger man gerne. Det passer i hvert fald, hvis man skal prøve at navigere i det offentlige behandlersystem, samtidig med at man har en sygdom at slås med.

 

Vores samarbejdspartner har mange års erfaring med det offentlige og private behandlersystem. Vi arbejder målrettet på at sætte helt nye standarder for patientforløbet, både hos de private udbydere og i det offentlige system.

 

Det offentlige hospitalssystem er i mange tilfælde en god løsning, fordi man her har den største ekspertise og de bedste faciliteter. Men der findes også private alternativer, der kan give dig en hurtigere behandling, hvis du bliver syg eller får behov for en operation. Det kan du få adgang til med en sundhedsforsikring hos PROSAM.


Fordele ved vores sundhedsforsikring

FluebenLæge-/sundhedsfaglig rådgivning:
Du kan få lægefaglig rådgivning – også for kroniske lidelser. Vores sundhedsteam sidder klar ved telefonerne og hjælper dig med at komme rigtigt og hurtigt igennem det samlede forløb til ALLE behandlingskrævende helbredsproblemer – også dem, som forsikringen ikke dækker. Sygeplejerskerne træffes 365 dage om året mellem 8 og 17. Uden for dette tidspunkt svarer psykologer telefonen for akut krisehjælp

 

FluebenHurtig undersøgelse:
Hvis du får behov for en forundersøgelse hos speciallæge, enten på et hospital eller hos privatpraktiserende læge, kommer du til inden for maksimalt 10 arbejdsdage. Forundersøgelsen omfatter også evt. billeddiagnostiske undersøgelser. Resultatet af forundersøgelsen danner grundlag for den efterfølgende behandlingsplan og indsats.

 

FluebenHurtig hospitalsbehandling:
Hvis diagnosen siger, at du skal i gang med en hospitalsbehandling, kommer du til inden 10 hverdage. Det kræver bare, at diagnosen er klar, og at Dansk Sundhedssikring og behandlingsstedet har modtaget henvisning, diagnoseresultat og journaloplysninger.

 

FluebenBehandlinger:
Der er ingen forudbestemt antalsbegrænsning hos fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Hvis behandler ikke mener det virker længere, så stopper vi behandlingen.

 

FluebenHenvisning:
Vi stiller ingen krav om lægehenvisning, hvis du får behov for zoneterapeut, akupunktør eller kiropraktor.


Tilvalg til sundhedsforsikring

Behandling hos zoneterapeut, akupunktør og diætist:
Sundhedssikring dækker for op til 10 zoneterapeutbehandlinger pr. kalenderår. Der er ikke krav om henvisning fra egen læge. I behandlernetværk er der ikke en forhåndsdefineret antalsbegrænsning, og vi stiller ingen krav om brug af et bestemt behandlernetværk. Zoneterapeuter og akupunktører skal dog være Registreret Alternativ Behandler. Diætisten skal være autoriseret.

 

Misbrugsafvænning i privat regi:
Vi dækker misbrugsbehandling i privat regi betalt af forsikringen inden for en ramme på 100.000 DKK i forsikringstiden. Der gælder særlige karensregler jf. vilkårene.

 

Ingen henvisning fra egen læge ved fysioterapi:
Med dette tilvalg dækkes behandling hos fysioterapeut før tilskud fra den offentlige sygesikring. Det betyder, at der ikke kræves henvisning fra egen læge til fysioterapi.